By-DELE

Workshop: Livet ind på kirkegårdene – Skaberværk 2026

‘Skaberværk’ er en grøn endags-festival, som Roskilde Stift afholder årligt til fejring af vores mangfoldige jord og for at sætte fokus på, hvordan de lokale kirker kan omstille sig bæredygtigt.

Ved dette års festival d. 20. september blev en ny kampagne skudt igang: ‘Se, en sommerfugl’, der gennem de kommende år skal støtte kirker i stiftet til at invitere biodiversiteten ind på kirkegårdene. 

For med det samme også at tage konkret fat og engagere flere mennesker i forandringen, var By-DELE blevet engageret til at stå for en workshop, hvor der skulle arbejdes kreativt med lokale cases – med faglig sparring fra Danmarks Naturfredningsforening.

Som forberedelse til workshoppen arrangerede By-DELE en fælles inspirationstur til Havdrup Kirkegård, hvor de er langt fremme med at skabe en frodig kirkegård med leve- og fødekilder for mange arter. 

Kunde

Roskilde Stift. Udvalget for Skabelse, Mission og Spiritualitet

Samarbejds-partnere

DN Holbæk, Ølsemagle kirke, Øde Førslev kirke og Jakobskirken

Ydelse

Konceptudvikling/ research/ workshop-materiale/ involvering af medskabere/ annoncering/ værtskab

Måned/ år

Maj – september 2026

Finansiering

Roskilde Stift. Projekt ‘Se, en sommerfugl’

Inspirationen fra Havdrup blev bragt ind i workshoppen som en præsentation af ‘best practice’, imens det øvrige workshop-materialet blev udarbejdet med bidrag fra tre deltagende kirker: Øde Førslev kirke, Ølsemagle kirke og Jakobskirken. Her bistod By-DELE kirkerne i at lave en biodiversitets-screening af deres kirkegård eller -have.  

Workshoppen blev indledt med et oplæg om kirkegården som sted, hvorefter der blev dannet tre grupper, der – med saks, lim og tuscher – arbejdede med hver sin case og til sidst præsenterede resultatet for hinanden.

Foto: Roskilde stift
Introduktion til workshop
Fordybede workshop-deltagere
Foto: Roskilde stift
Foto: Roskilde stift
Foto: Roskilde stift
Fremlæggelse
Hæfte om sommerfugleplanter
Stativ til klatreplanter
Billeder fra Havdrup Kirkegård
Vedbend med form som træ
Kvashegn og redekasser
Skilt