By-DELE

At genfinde balancen – Pilgrimsvandring på vej mod efteråret

Kom med på vandring til Roskildes omkransende landskabsring. 

Turen er guidet af socialentreprenør Gunilla Stine Rasmussen med medvandring af sogne- og migrantpræst David Varming Winsløw og bliver til i samarbejde med Grønt Omstillingsforbund – Roskilde samt Vor Frue sogn og Roskilde Domsogn.

Fornemmer du i dig selv nogle af de samme ubalancer, som også præger vores samtid og forholdet til naturen?
Savner du at kunne finde støtte, når balancen glipper?
Har du lyst til i løbet af året at stoppe op og dvæle ved årstidernes skiften?
Og vil du med ud og lære landskaberne omkring Roskilde at kende?

På vandringen ønsker vi at skabe rum for oplevelsen af kærlighed til naturen og opmærksomheden på os selv som natur. 

Vandringen byder på:
– Sansevandring og vandring i stilhed
– Korte inspirationsoplæg relateret til årstiden og lokal grøn omstilling
– Spørgsmål til egen refleksion og til walk’n’talk
– Introduktion til pilgrimsvandring, -bøn og -sang
– Besøg i Vor Frue kirke og Gl. Vor Frue kirke

Efter vandringen er der mulighed for at deltage i aftengudstjeneste kl. 17 i Domkirken.

Vandringen er den tredje i rækken ud af fire ture med besøg i forskellige dele af Roskildes grønne ring til markering af de skiftende årstider.

Find begivenheden på facebook

Tidspunkt

Søndag d. 6. september 2026 kl. 11.15-16.45

Sted

Start og slut ved Roskilde Domkirke. 

Vandring til den sydvestlige del af Roskildes grønne ring via Roskilde Sydby og Vor Frue. 

Længde

14 km. 

Ruten kan individuelt forkortes til 10 km ved at støde til gruppen kl. 12 på Musicon og forlade gruppen samme sted ca. kl. 15.40 (bus 202A kører til/ fra Roskilde st.)

Deltagere

Alle er velkomne, når blot du kan vandre distancen (ca. 4 km/t)

Praktisk

Medbring madpakke og kolde/ varme drikke. Vi holder frokostpause i Vor Frue ved 13-tiden.

Tilmelding

Er ikke nødvendigt, men vil blive værdsat: gunilla@by-dele.dk

Betaling

Alle skal kunne deltage uanset økonomi, så det er valgfrit, om du vil give en donation til det videre arbejde med vandringerne (fx 50-200 kr.). Betaling kontant eller på mobilepay til Gunilla: 22630090

Om David Varming Winsløw:

Udover at være sognepræst i Ølsemagle Sogn er David også migrantpræst og engageret i en række udvalg og projekter med fokus på interreligiøse relationer bl.a. Roskildes Stifts udvalg for ’Skabelse, mission og spiritualitet’, ’DinTroMinTro’ og ’Kirke på vej’.

David er optaget af religionsmøder og at møde andre spiritualiteter med åbenhed og dialog samt at skabe samarbejder på tværs af kirkesamfund.

Aktuelt er David medarrangør på den grønne endags-festival Skaberværk, der afholdes d. 20.9., hvor han også har involveret både Gunilla og Grønt Omstillingsforbund som medskabere.

Om Grønt Omstillingsforbund – Roskilde:

GO-Roskilde arbejder for at fremme den grønne omstilling i Roskilde Kommune – både vores hverdagsvaner og de rammer, som vi lever og producerer i. Foreningen, der har mere end 450 medlemmer, er dannet med opbakning og deltagelse fra en bred vifte af forskellige lokale aktører og lægger vægt på individuel og fælles læring, dialog og handling.

go-roskilde.dk