By-DELE

samtalesalon

Samtalesalon: Grøn omstilling gennem gøren eller væren? – Skaberværk 2026

‘Skaberværk’ er en grøn endags-festival, som Roskilde Stift afholder årligt til fejring af vores mangfoldige jord og for at sætte fokus på, hvordan de lokale kirker kan omstille sig bæredygtigt.

I forberedelserne af dette års festival d. 20. september var By-DELE blevet inviteret med for at bidrage til at gøre dagens program interessant for flere.  Idéen blev en samtalesalon for at skabe mulighed for, at deltagerne selv kunne komme i spil og få mulighed for at spejle sig i hinandens egne erfaringer og udfordringer i den grønne omstilling.

Hovedspørgsmålet var: “Er den grønne omstilling egentligt noget der skal gøres, eller mere noget der skal væres?”

Salonen foregik i 3 afsnit, hvor deltagerne skiftevis lyttede til samtale mellem inviterede deltagere og selv talte med hinanden.

Kunde

Roskilde Stift. Udvalget for Skabelse, Mission og Spiritualitet

Medskaber

Grønt Omstillingsforbund – Roskilde

Ydelse

Konceptudvikling/ involvering af medskabere/ annoncering/ værtskab

Måned/ år

Maj – september 2026

Finansiering

Roskilde Stift

Som vært for salonen inddrog By-DELE sit eget engagement både i den lokale klimabevægelse og i folkekirken og indsatserne for at flette indre og ydre bæredygtighed – bl.a. med dette års 4 pilgrimsvandringer

Medvært på salonen var David Winsløv, der er sognepræst og forperson for det udvalg i stiftet, der tværgående i stiftet har fokus på skabelse og skaberværket. 

Inviterede gæster til salonen var seje personer med stort engagement i i arbejdet med jorden: 

  • Marie Richter fra Grønt Omstillingsforbund – Roskilde, der arbejder på at hjælpe den store landskabsforvandling i den grønne trepartsaftale på vej bl.a. gennem aktiviteter til bæredygtighedsdannelse. 
  • Ida Lomholt, der har lavet naturgenopretning på sin egen landejendom og nu – bl.a. som frivillig grøn treparts-guide i Grønt Omstillingsforbund – inviterer medborgere på vandring i den nye natur. 
  • Amalie Tilma, der er engageret i praktisk naturpleje og landskabsforvaltning bl.a. som bestyrelsesmedlem i Skovgro, der planter skov på drikkevandsområder. 
skilt
samtalemenu
samtalesalon