Med støtte fra Roskilde Kommunes erhvervsudvalg skal By-DELE i 2025 hjælpe ‘Foreningen for Aktører på Musicon’ til at tiltrække flere besøgende ved bl.a. at udvikle nye typer rundvisninger.
De eksisterende muligheder for at booke en grupperundvisning skal nu suppleres af åbne, kalendersatte rundvisninger, hvor gæster individuelt kan købe billet, og rundturen guides af en af områdets mange engagerede beboere.
Samtidig vil grupperundvisningerne blive tydeligere tematiseret og guidet af forskellige aktører, der kan berige fortællingen med specifikke fagligheder.
Kunde
Foreningen for Aktører på Musicon
Ydelse
Projektledelse/ mobilisering/ fundraising/ produktudvikling/ undervisning
Måned/ år
Februar – november 2025
Finansiering
Roskilde Kommunes erhvervsudvalg
Projektet omfatter at mobilisere beboere og aktører, der ønsker at bidrage til rundvisningerne – enten som guider eller med fortællinger og tilkøbsmuligheder -, at oplære de nye rundvisere og produktudvikle sammen med dem samt at opstarte samarbejde med Visit Fjordlandet om markedsføring af bydelens mange og unikke oplevelsesmuligheder.
