By-DELE

højskolekursister på besøg på bæredygtigt landbrug

Sommerkursus om ‘Klima & Medborgerskab’

Roskilde Festival Højskole udbød i sommeren 2021 en uges sommerkursus med titlen ‘Klima & Medborgerskab’ om vores muligheder for som medborgere at bidrage til den grønne omstilling. 

Med udgangspunkt i, at vores klima både har brug for nye, grønne teknologier og nye, bæredygtige forbrugsmønstre, satte kurset fokus på, hvilken rolle vi selv har i klimaudfordringen, og hvordan vi kan indtage vores plads i den grønne omstilling.

Kunde

Roskilde Festival Højskole

Ydelse

Projektudvikling/ Afvikling

Måned/ År

August 2021

Finansiering

Roskilde Festival Højskole

Sommerkurset henvendte sig til deltagere i alle aldre med lyst til at leve mere bæredygtigt, og som søgte viden, inspiration og handlekraft gennem fællesskab. I løbet af ugen var der besøg af spændende foredragsholdere og debattører, og dagene rummede en blanding af oplæg og praktiske workshops. 

På kurset blev der både arbejdet med fakta, bekymring, håb og handling, og hver dag var der fordybelsesrum og sparring til, at deltagerne kunne udarbejde en individuel klimahandleplan som hjælp til i den efterfølgende hverdag at fastholde sine intentioner og tage de næste grønne skridt. 

Kurset fik omtale med denne artikel i Politikens Klimamonitor.

højskole om klima og medborgerskab
Sommerkurset gav mod til klimahandling
højskole om klimaforandring og medborgerskab
- og rum til at dele tanker om klimaforandringerne