By-DELE

Klimamobilisering med The Week

Efter selv at have deltaget i ‘The Week’ i København var Gunilla med til at bringe workshop-forløbet til Roskilde.

The Week søger at bringe deltagerne fra klimafrygt til handlekraft gennem tre korte workshops, der alle indeholder en film og derefter refleksion i mindre grupper. Gunillas rolle var sammen med tre andre at tilrettelægge og facilitere forløbet.   

Henover en uge mødtes de 16 deltagere to aftener og en eftermiddag og fik her (gen)startet klimagejsten og inspiration med hjem til deres lokale fællesskaber.  

Kunde

Grønt omstillingsforbund – Roskilde

Ydelse

Projektudvikling/ Værtskab 

Måned/ År

Januar 2024

Finansiering

Grønt omstillingsforbund – Roskilde (frivillighed)

Om The Week

The Week er udviklet af ægteparret Helene Gerin og Frederic Laloux. Forløbet hjælper til at begribe klimaforandringerne og gennem gode samtaler finde gejst til at modvirke konsekvenserne med afsæt i sit eget liv, interesser og ressourcer. Materialet ligger tilgængeligt på nettet, så alle kan benytte det til selv at arrangere en omgang The Week i familien, blandt venner, på arbejdspladsen eller i et lokalt fællesskab.