By-DELE

workshop for skoleelever om byudvikling i lokalområdet

Skoleforløb ‘Børn bygger by’

Elever fra Østervangsskolen fik i foråret 2011 mulighed for at lægge kimen til deres egen drømmeby, da de gennem en række workshops på Musicon arbejdede med lokalområdets fortid, nutid og fremtid. 

Forløbet omfattede 6 skoledage fordelt over 2 uger og foregik i Musicons rå og kreative miljø, hvor eleverne indbyggede deres fremtidsdrømme i store bymodeller af affald til en udstilling på rådhuset og i dekorerede betonfliser, som de selv støbte og anlagde i bydelens ‘Hemmelige Have’. 

Kunde

Østervangsskolen og Roskilde Kommune

Ydelse

Initiativtager/ Projektudvikling/ Netværksarbejde/ Tilrettelæggelse/ Værtskab 

Måned/ År

Maj 2011

Finansiering

Roskilde Kommune

Undervejs i workshoppen kom eleverne i kontakt med nogle af de mange mennesker, der er engageret i at udvikle Musicon og fik på den måde en oplevelse af, hvordan idéer kan blive til virkelighed, når folk, der kan forskellige ting, samarbejder om det.

Workshoppen bidrog til kommunens løbende arbejde med at styrke bevidstheden hos børn og unge om byen og dens arkitektur samt oplevelsen af selv at kunne præge sine omgivelser som aktivt deltagende medborgere. For skolen var det samtidigt en mulighed for at arbejde med elevernes fag i en praktisk sammenhæng, der udvikler elevernes nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage del i løsningen af fælles opgaver.

workshop for skoleelever om byudvikling i lokalområdet
Inspireret af Musicons tidligere betonproduktion støber eleverne sine egne fliser
workshop for skoleelever om byudvikling i lokalområdet
- og anlægger dem som trædesten i et grønt byrum